I-is Japan okay… simultaneously being grossed out by toilet paper and it’s a coin-flip whether they use the bidet T_T

Previously, we conducted a survey of electric bidet use among Japanese community-dwelling residents and found that 55% (2,724/4,952) of the respondents washed the anus either before or after defecation[10]. […]

In a survey of bidet use in 575 outpatients conducted by Yano et al.[11], 349 (61%) washed the anus at every defecation and 75 (13%) did so occasionally. […]

In a survey of college students, 34% (47/139) of the female students and 44% (43/98) of their male counterparts reported using the washing function of bidet toilets[12].

Overall, approximately half of the population washed the anus before or after defecation.

Tsunoda, Akira. 2021. “Bidet Toilet Use May Cause Anal Symptoms and Nosocomial Infection.” Journal of the Anus, Rectum and Colon 5(4), p. 336. Tokyo: The Japan Society of Coloproctology. https://doi.org/10.23922/jarc.2021-027

De nationale retningslinjer for håndhygiejne (PDF) kræver altid hånddesinfektion til håndhygiejne. Nogle gange supplerer man først med håndvask (dvs. vand og sæbe), men…

Hvis nu vand og sæbe er et problem - mine anbefalinger

Det er en risikofaktor, at du ikke udfører både håndvask og hånddesinfektion efter hvert toiletbesøg. Man kan ikke være for forsigtig. Anbefalingerne skelner ikke mellem at “lave stort” eller ej, når de kræver håndvask plus hånddesinfektion efter toiletbesøg.

Hvis vand og sæbe er irriterende, så ville jeg anbefale:

• Skyl hænderne i rent vand i 10+ sekunder, før du kommer sæbe på. Det siger anbefalingerne, reducerer risikoen for “sæbebetinget irritativ kontakteksem” (side 25)
• Brug noget køligere vand, for vandets temperatur betyder ikke noget i forhold til at fjerne mikroorganismer med vand og sæbe (side 25)
• Selv hvis du vælger ikke at bruge sæbe, så er det faktisk vandet, der gør det meste af arbejdet ved håndvask; du fjerner 77% af bakterierne med vand alene, tilsat sæbe bliver det 92% (side 24) - så det er stadig meget bedre at bruge rent vand end at springe helt over

PS: Husk at have helt tørre hænder, når du udfører hånddesinfektion efter håndvask. Desinfektionsmidlet mister sin effekt, når hænderne stadig er våde. Gnid det godt ind i huden, for det indeholder et hudplejemiddel (typisk glycerol).

BONUSLÆSNING

De to handlinger har forskellige formål

Målet med hånddesinfektion er at dræbe den transiente flora og reducere den residente flora.

(side 22)

Målet med håndvask er at fjerne synlig forurening og reducere den transiente hudflora.

(side 23)

De to handlinger har forskellig effekt - deraf de forskellige formål

Der er stærk evidens for, at hånddesinfektion udført med alkohol 70-85% (v/v) er hurtigere og mere effektiv til drab af mikroorganismer end vand og håndsæbe, hvorfor hånddesinfektion anbefales frem for håndvask i alle situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre^9,12,16,21.

(side 22)

Håndvask med vand og sæbe reducerer – men dræber ikke – antallet af tilgængelige mikroorganismer på huden. Håndvask med vand alene er fx vist at reducere, men ikke dræbe, forekomsten af bakterier med 77%. Håndvask med sæbe, som har en overfladespændingsnedsættende og dermed smudsløsende egenskab, giver en reduktion af forekomsten af bakterier på 92%^28,124.

(side 24)

Hånddesinfektionsmiddel med alkohol udtørrer ikke hænderne

Alkohol har ingen toksisk indvirkning på huden. Hudbarrieren forbliver intakt, hudens fugtighed ændres ikke signifikant og hudfedt er uændret. Gentagne udsættelser for ren alkohol kan medføre hudtørhed og irriteret hud. Tilsættes alkohol 1-3% glycerol eller andet genindfedtningsmiddel (hudplejemiddel) elimineres denne bivirkning^{16,28,101,102}.

(side 22)

Vand og sæbe påvirker huden, men især ved højere temperatur

Temperaturen på vandet har en betydning for sæbens påvirkning af huden - jo varmere vand - jo højere er sæbens affedtende effekt og indtrængning gennem huden^24,80,81,135. Temperaturen på vandet har ingen betydning for fjernelsen af mikroorganismer.

(side 25)

Nogle mikroorganismer kan overleve hånddesinfektionsmiddel

Alkohol har generelt en hurtig og dræbende effekt over for et bredt spektrum af vegetative bakterier, svampe og visse virus. Der er ingen effekt over for sporer fx sporer fra mikroorganismer, som C. difficile, og der er en variabel effekt overfor visse ikke-kappebærende virus fx norovirus [Roskildesyge]^24,104.

(side 22-23)

Ved patienter med infektiøs diarré, forårsaget af fx C. difficile eller norovirus [Roskildesyge], er håndvask mere effektiv end alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel¹²⁵. Mangelfuld håndhygiejne efter toiletbesøg hos raske bærerer kan bidrage til smittespredning^126,127.

(side 25; det er sådan set lige præcis det her, der gør det ekstra vigtigt på hospitaler, plejehjem mv., men det er også vigtigt derhjemme)

What if I told you Mozart used to riff all over that melody

Og dertil, hvor godt sundhedspersonerne selv praktiserer håndhygiejne…

Litteraturen viser, at efterlevelsen påvirkes af såvel demografiske, psykologiske, sociologiske, kulturelle, herunder religiøse, som individuelle infektionshygiejniske tolkninger og opfattelser af begreberne rent, urent, før og efter samt af den aktuelle arbejdsbelastning^9,25,26.

Der er således beskrevet en efterlevelse af håndhygiejne på mellem 5-89%, i snit 38,7% og med flest undladelser af håndhygiejne før rene procedurer, ved ikke synlig forurening samt ved kortvarig kontakt^8,9,27.

Kilde: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer: Håndhygiejne, 2.1 udgave 2021 (PDF, side 15)

God iagttagelse!

Det er en ond cirkel. Når der anmeldes 70% flere tyverier på ét bestemt år, har det nok én eller anden forbindelse med de stigende supermarkedspriser, som ligger langt over inflationen på trods af et generelt prisfald på alle råvarer.

Den tekst bør læses som en reklame.

TV2 gengiver noget indhold fra Ritzau, som bare er en forkortet og omskrevet udgave af en pressemeddelelse, ATP selv har udgivet på Via Ritzau, hvor den også står markeret som pressemeddelelse.

Citaterne af Camilla Fredsgaard Larsen er kopieret direkte fra pressemeddelelsen.

Her er den officielle pressemeddelelse på maskinoversat dansk udgivet af Europa-Kommissionen. Den indeholder en oversigt i punktform inddelt efter emneområde.

Fin tilføjelse!

Begrebet “homofobi” er gammeldags lægmandssnak. Der findes et alternativ, som får både SSI’s beskrivelse om deres egen undersøgelse og ham teologens forsvar til at se lidt fjollede ud.

I den akademiske litteratur bruger nogle forfattere “homoantagonisme” i stedet (men det begreb, jeg egentlig mener, beskrives nedenfor). Så undgår man at blande det sammen med irrationel frygt mv. Det er faktisk “homoantagonisme”, Jakob Egeris Thorsen taler mest om. Det “angstfyldte” nævnes kun i forbifarten.

Men hverken det antagonistiske eller angstfyldte beskrives af den statistik fra Statens Serum Institut, det hele handler om. Lige her er der et problem med validitet (korrespondens). Derfor er brugen af ordet “homofobi” en sløset, pseudojournalistisk sprogbrug fra SSI som nu skaber en anledning til et lige så sløset forsvar fra en forsker fra et andet fagområde (teologi), der føler sig ramt, fordi hans faglige yndlingsemne (religion) er en faktor.

Et endnu nyere begreb er “heterosexisme”. Det defineres som “den antagelse, at alle mennesker er eller burde være heteroseksuelle. Heterosexisme udelukker behov, bekymringer og livserfaringer hos [LGBTQ±personer], mens den giver fordele til heteroseksuelle personer.”

Det er med andre ord et begreb, der understreger det chauvinistiske aspekt. En slags “heterochauvinisme”, som de kalder for heterosexisme.

Man kan vel godt være både heterosexistisk og homoantagonistisk. Jakob Egeris Thorsens forsvar for de religiøse grupper er åbenbart, at de “i det mindste ikke er homoantagonistiske, bortset fra når de er”.

Men der kan ikke være nogen tvivl om, at det er grundlæggende heterosexistisk at mene, at en ikke-heteroseksul livsførelse er umoralsk (herunder sex, som er det, den omtalte statistik handler om, og som jo må siges at være en ganske normal del af livsførelsen mellem personer i et forhold).

SSI opstiller en kikset stråmand, når de taler om “homofobi”. Jakob Egeris Thorsens misser ikke muligheden for at slå lystigt løs på den. Men nogle akademikere er for længst kommet videre fra begrebet “homofobi”.

At forestille sig, at det intetsigende FRÅST er så god en idé, at man er villig til at skrotte et super velkendt handelsnavn, som tilmed forklarer konceptet let og elegant.

Gad vide, hvordan Danmark bliver påvirket af naturbrande i tankt med klimaforandringerne 🤔

[…] Men da bilisten forsøgte at fortsætte sin kørsel, var det nødvendigt for patruljen at foretage en forsætlig påkørsel. Påkørslen blev skønnet nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager, så bilisten ikke kunne påkøre andre bilister på motorvejen. Der skete kun materiel skade ved påkørslen og ingen personskade.

@_@

Netop (rettet mod det, at chatbotten blot videregiver forhåndenværende oplysninger)

Redigeret pga. diskussionen i kommentarsporet

Hmm. Den var faktisk svær at finde (i forskernes PDF-kompendie med bilag, side 3-5), men her kommer den:

AUTOIMMUNE DISORDERS

Hematologic disorders:

• (1) Autoimmune hemolytic anemia
• (2) Idiopathic thrombocytopenic purpura
• (3) Pernicious anemia

Endocrinologic disorders:

• (4) Addison’s disease
• (5) Basedow’s disease
• (6) Other hyperthyroidism disorders
• (7) Hypothyroidism
• (8) Hashimoto’s thyroiditis
• (9) Type 1 diabetes

Gastrointestinal disorders:

• (10) Celiac disease
• (11) Crohn’s disease
• (12) Primary biliary cirrhosis
• (13) Ulcerative colitis

Dermatologic disorders:

• (14) Erythema nodosum
• (15) Localized lupus erythematosus
• (16) Localized scleroderma
• (17) Psoriasis
• (18) Vitiligo

Rheumatic disorders:

• (19) Acute rheumatic fever
• (20) Ankylosing spondylitis
• (21) Bechet’s syndrome
• (22) Henoch-Schönlein purpura
• (23) Juvenile arthritis
• (24) Kawasaki disease
• (25) Myositis
• (26) Polyarteritis nodosa
• (27) Polymyositis / dermatomyositis
• (28) Raynaud’s disease
• (29) Reiter’s syndrome
• (30) Rheumatoid arthritis
• (31) Sarcaloidosis
• (32) Sjogren’s syndrome
• (33) Systemic lupus erythematosus
• (34) Systemic sclerosis (scleroderma)
• (35) Vasculitis, unspecified
• (36) Granulomatosis with polyangiitis (formerly Wegener’s)

ATOPIC OR ALLERGIC DISORDERS

• (37) Asthma
• (38) Atopic dermatitis
• (39) Allergic rhinoconjunctivitis
• (40) Anaphylaxis or epinephrine autoinjector
• (41) Food allergy
• (42) Drug allergy
• (43) Bug allergy
• (44) Allergy unspecified
• (45) Angloedema or urticaria

NEURODEVELOPMENTAL DISORDERS

• (46) Autistic disorder
• (47) Atypical autism
• (48) Asperger syndrome
• (49) Other pervasive developmental disorder
• (50) Attention-deficit/hyperactivity disorder

DR linker til pressemeddelelsen fra Statens Serum Institut i den 3. paragraf (“skriver SSI”).

Pressemeddelelsen linker til studiet: https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/ANNALS-25-00997

Et lille indspark til den anvendelse, Maria Krüger fra Dansk selskab for Almen Medicin foreslår (som er en helt anden end den, borgeren dér har brugt):

Hvis der er noget nyligt opstået (og det ikke drejer sig om et opkald til 112), så kunne man spørge en chatbot om hjælp til at lave en anamnese (sygehistorik) forud for et besøg hos lægen eller lignende kontakt til sundhedsvæsnet.

Jeg har lige prøvet det med DeepSeek, hvor jeg rollespillede et knoglebrud på venstre arm, jeg fik sidste år. Det gik faktisk godt, men skulle lige bede den om at stille ét spørgsmål ad gangen og ikke nødvendigvis forklare, hvorfor hvert spørgsmål er vigtigt.

Chatbotten bestemte selv antallet af spørgsmål og valgte selv hvilke, og så afsluttede den med en kort sammenfatning i punktform (som ikke bare fulgte en Q&A- gentagelse af det gennemgåede) som jeg kan tage med til lægen Her er spørgsmålene gengivet ordret:

• Hvornår skete faldet?
• Hvordan faldt du? (f.eks. forover/bagover, på hofte/skulder/hænder, vred du kroppen under faldet?)
• Hvor har du ondt, og hvor smertefuldt er det på en skala fra 1-10? (Beskriv også, om du har smerter andre steder end armen, fx hoved, ryg, hofte? Husk at nævne om du slog hovedet - det er altafgørende at lægen ved det!)
• Kan du se eller mærke tegn som misfarvning, blå mærker, unormal form eller følelsesløshed i armen/hånden? (Og: Kan du bevæge håndled og fingre? Er knæet hævet?)
• Kan du bøje din albue, og er der nogen unormal bevægelighed eller knasende lyd i leddet når du forsøger?
• Til knæet: Kan du fuldt ud bære vægt på benet uden ustabilitet eller stiksmerter? (Og: Har du haft lignende knæskader før?)
• Har du tidligere haft skader på venstre albue eller knæ? (Hvis ja, beskriv hvilken type skade og hvornår det skete)
• Tager du nogen medicin (fx blodfortyndende, smertestillende, kortison)?
• Har du nogen kendte allergier (især mod smertestillende, plaster, latex, antibiotika)?
• Har du kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser eller følelse af at besvime efter faldet?
• Har du haft feber, øget varme eller rødme omkring skaderne (udover det umiddelbare traume)?
• Er din vaccinationsstatus opdateret, især stivkrampe?

Den gav også tre forslag til lægen:

Patienten bør undersøges for mulig fraktur/seneruptur i venstre albue (intens smerte, begrænset mobilitet); infektionsrisiko i knæeafskrabning (beskidt underlag); stivkrampeprofilakse pga. åbent sår og usikker vaccinestatus

Og tre forslag til mig:

Husk: Bevæg albuen så lidt som muligt før undersøgelse. Hold knæet rent - fjern plaster kort før lægen ser det. Spørg specifikt om stivkrampebooster, hvis din sidste vaccine er over 5 år siden.

Så tænker da, at jeg ville føle mig nogenlunde godt forberedt på et besøg hos lægen efter at have gjort mig de tanker på forhånd… det var også mange af de samme spørgsmål, jeg fik i den virkelige situation.

Har vi en fornuftig forklaring?

Color Lines chef ifølge Jyllands-Posten (desværre bag en betalingsmur)

Det er en enormt god ide. Mærket bør både tage højde for boligens lydisolation og det generelle støjniveau i dens omgivelser, når det er muligt.

Det er det ofte (i byerne), for Miljøstyrelsen har udviklet et Støjdanmarkskort med løbende målinger af støjbelastningen i store dele af landet efter forskellige støjtyper.

Jeg er helt enig.