Navnene på de tocifrede tal er helt ulogiske og følger ikke titalssystemets overskuelige opbygning. Præsenterer man børn for matematiske talord i stedet, er det lettere for dem at lære at regne.
Jeg bor selv i Norge, og hvergang jeg kommer til at sige tal på dansk, så ligner de nordmænd et stort spørgsmålstegn. Selvom det ville være svært at sige tal på en ny måde. Så er det meget mere logisk at sige dem som de gør i norge, så jeg ville også støtte den ændring
Så længe det ikke lyder som svensk og tildels heller ikke norsk, så er jeg enig 🤣
Finland er helt uden for kategori ifht. sprog her, de er bare helt fucked. De er så langt væk at de ikke kan reddes.
Edit: men hvorfor skulle det være bedre, at vores sprog minder mere om hinanden? Og hvorfor skal vi minde mere om Sverige/Norge/Finland end f.eks. Tyskland? Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Finland er helt uden for kategori ifht. sprog her, de er bare helt fucked. De er så langt væk at de ikke kan reddes.
Jeg sagde skandinaviske sprog præcis for at ekskludere finsk.
Og hvorfor skal vi minde mere om Sverige/Norge/Finland end f.eks. Tyskland? Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Grunden til jeg synes vores sprog bør minde mere om svensk og norsk end f.eks. tysk, er fordi der er en reel chance for gensidig sprogforståelse (begge parter taler sit modersmål og begge parter forstår hinanden). Det er en vigtig ting for mig, fordi jeg ønsker mere skandinavisk samarbejde, rent politisk.
Det kan faktisk godt være du har ret i at vi også minder en del om tyskerne, men det gælder nok kun Nordtyskland. Nordtyskland og Skandinavien er jo protenstantiske samfund (selvom religiøsiteten ikke er så høj), hvilket jeg mener har resulteret i mere ““afslappede”” samfund. Geografisk ligner vi også hinanden. Kun nordmændene og svenskerne har egentlige bjerge, men vi har til gengæld alle masser af kyst. Derfor minder vores geopolitiske interesser om hinanden, og vi burde agere mere som en blok. Men Tyskland er meget mere end blot kysten, og derfor foretrækker jeg Sverige og Norge som partnere, fremfor Tyskland.
Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Ah der er jeg uenig. Jeg synes vi er meget tættere kulturelt til Norge og Sverige. Men det kommer måske også an på hvor man bor. Man er jo nok tættere på Tyskland hvis man bor i Sønderjylland.
Der er selvfølgelig også stor forskel mellem syd og nord i Sverige, Norge og Tyskland. Men generelt oplever jeg ikke store kulturelle forskelle mellem os (Sjælland for mit vedkommende) og det sydlige Norge/Sverige og nordlige Tyskland.
Jeg rejser en del i Tyskland pga. arbejde, og ja der er nogle steder kort ikke kan bruges. Men det er efterhånden normen at det faktisk kan bruges, hvis man ikke har andet. De foretrækker bare kontant og lader ofte som om de ikke kan tage kort (eller automaten er nede). Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme. Alle steder jeg umiddelbart færdes i Tyskland er kort aldrig et problem.
Det anser jeg dog ikke som en større kulturel forskel end man kan møde i Sverige og Norge. Begge steder har f.eks. en markant mere restriktiv politik ifht. alkohol-salg, som er meget langt fra dansk kultur.
Tak for et uddybet svar på min ellers let ironiske kommentar.
Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Tak, det er skrevet bag øret.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme.
OK. Har oplevet det på et befærdet (tysker)turiststed nær Harzen og på en hotelrestaurant i anden sammenhæng, at de udelukkende tog imod kontanter. Ganske urelateret mindes jeg også for år tilbage, en Taxa-tur vest for London, hvor chaufføren “tog imod kreditkort” ved, at han modtog kortet i hånden, ringede til sin central og læste alle tallene op. Men det er en anden historie. Kørte kun med Uber herefter.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Jeg møder godt nok primært tyskere i “officielle situationer”, da jeg jo er på arbejde, og der mærker jeg det ikke så meget. Men der er selvfølgelig også en professionel distance når man er på arbejde, så det kan være det maskerer det ifht. mere frie sociale interaktioner.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
Jeg synes det ville være godt hvis de skandinaviske sprog lå lidt tættere op ad hinanden, så jeg synes næsten det er positivt :P
Jeg bor selv i Norge, og hvergang jeg kommer til at sige tal på dansk, så ligner de nordmænd et stort spørgsmålstegn. Selvom det ville være svært at sige tal på en ny måde. Så er det meget mere logisk at sige dem som de gør i norge, så jeg ville også støtte den ændring
Så længe det ikke lyder som svensk og tildels heller ikke norsk, så er jeg enig 🤣
Finland er helt uden for kategori ifht. sprog her, de er bare helt fucked. De er så langt væk at de ikke kan reddes.
Edit: men hvorfor skulle det være bedre, at vores sprog minder mere om hinanden? Og hvorfor skal vi minde mere om Sverige/Norge/Finland end f.eks. Tyskland? Der er kulturelt ikke større forskel mellem Danmark og Tyskland end Danmark og Sverige/Norge vil jeg mene.
Jeg sagde skandinaviske sprog præcis for at ekskludere finsk.
Grunden til jeg synes vores sprog bør minde mere om svensk og norsk end f.eks. tysk, er fordi der er en reel chance for gensidig sprogforståelse (begge parter taler sit modersmål og begge parter forstår hinanden). Det er en vigtig ting for mig, fordi jeg ønsker mere skandinavisk samarbejde, rent politisk.
Det kan faktisk godt være du har ret i at vi også minder en del om tyskerne, men det gælder nok kun Nordtyskland. Nordtyskland og Skandinavien er jo protenstantiske samfund (selvom religiøsiteten ikke er så høj), hvilket jeg mener har resulteret i mere ““afslappede”” samfund. Geografisk ligner vi også hinanden. Kun nordmændene og svenskerne har egentlige bjerge, men vi har til gengæld alle masser af kyst. Derfor minder vores geopolitiske interesser om hinanden, og vi burde agere mere som en blok. Men Tyskland er meget mere end blot kysten, og derfor foretrækker jeg Sverige og Norge som partnere, fremfor Tyskland.
Ah der er jeg uenig. Jeg synes vi er meget tættere kulturelt til Norge og Sverige. Men det kommer måske også an på hvor man bor. Man er jo nok tættere på Tyskland hvis man bor i Sønderjylland.
Der er selvfølgelig også stor forskel mellem syd og nord i Sverige, Norge og Tyskland. Men generelt oplever jeg ikke store kulturelle forskelle mellem os (Sjælland for mit vedkommende) og det sydlige Norge/Sverige og nordlige Tyskland.
Prøv at rejse rundt i Tyskland kun med et kreditkort som betalingsmiddel og se, hvad der sker :)
Jeg rejser en del i Tyskland pga. arbejde, og ja der er nogle steder kort ikke kan bruges. Men det er efterhånden normen at det faktisk kan bruges, hvis man ikke har andet. De foretrækker bare kontant og lader ofte som om de ikke kan tage kort (eller automaten er nede). Hvis man insisterer kan de som regel godt lige pludselig.
Jeg vil sige, at det nok kun er de mindste lokale steder der ikke bare tager imod kort med det samme. Alle steder jeg umiddelbart færdes i Tyskland er kort aldrig et problem.
Det anser jeg dog ikke som en større kulturel forskel end man kan møde i Sverige og Norge. Begge steder har f.eks. en markant mere restriktiv politik ifht. alkohol-salg, som er meget langt fra dansk kultur.
Tak for et uddybet svar på min ellers let ironiske kommentar.
Tak, det er skrevet bag øret.
OK. Har oplevet det på et befærdet (tysker)turiststed nær Harzen og på en hotelrestaurant i anden sammenhæng, at de udelukkende tog imod kontanter. Ganske urelateret mindes jeg også for år tilbage, en Taxa-tur vest for London, hvor chaufføren “tog imod kreditkort” ved, at han modtog kortet i hånden, ringede til sin central og læste alle tallene op. Men det er en anden historie. Kørte kun med Uber herefter.
Mit indtryk har været, at de af vores nabolande, som er relativt mere konservativt anlagte (e.g. Tyskland, England), er præget af mere konservative værdier. Mens jeg har oplevet mere progressive mindsets, om man vil, hos de nordmænd, svenskere og finere, jeg har mødt.
Jeg møder godt nok primært tyskere i “officielle situationer”, da jeg jo er på arbejde, og der mærker jeg det ikke så meget. Men der er selvfølgelig også en professionel distance når man er på arbejde, så det kan være det maskerer det ifht. mere frie sociale interaktioner.
Min pointe var også mest, at vi har lige nemt med at begå os blandt svenskere, nordmænd og tyskere.
OK, du får ret. Men også kun fordi, jeg har haft tysk i skolen.