Det lyder ret meget som en beskrivelse af Fedora? Der kommer et nyt release cirka årligt, hvor major-versionen på de tilhørende pakker bliver låst og så “rullende” opdateringer på minor-versionen indtil man upgraderer. Man er altid på en af de nyeste systemkerner, også selvom man er på næstnyeste release. Jeg har ikke gidet eksperimentere med DE/WM siden jeg skiftede for 5-6 år siden. Bruger bare GNOME med nogle få extensions.

Der er noget med at når man først har lært at læse, så er det de samme områder i hjernen der aktiveres når man hører lydbøger/fortællinger som når man læser. Min egen oplevelse er at det er fantastisk at kunne lukke øjnene og forsvinde endnu mere ind i universet uden at gå i stå med refleksioner som det kan ske når man læser. Det kan føles som at deltage i skabelsen af et univers.

Jeg har spillet Sekiro. Det handler om en ninjakriger med mekanisk protesearm, mystiske minder hvor man ved bøn kan rejse tilbage i tiden og en sygdom der skaber zombie-lignende væsner. Det er udfordrende med en masse nærkamp for én der aldrig har haft en playstation før. Nu har mine børn fået en (eller /vi/ har, må jeg indrømme :D).

Den er jeg også lige gået i gang med at skimme. Jeg har haft den stående på hylden i flere år, men har kunnet læse på overskrifterne at jeg nok ikke ville blive overrasket over noget som helst. Jeg vil foreslå dig The Coming Plague af Laurie Garrett. Infektionsmedicinsk verdenshistorie op til starten af 90’erne. Den omtalte “plague” er enten HIV/AIDS-epidemien man først begyndte at erkende omfanget af og skimte løsninger på omkring bogens udgivelse (1993), alternativt er det den næste store epidemi. Spoiler: der kom naturligvis endnu en epidemi. Den handler om nogle spændende (sikkert overdrevne) personligheder og samspillet mellem samfundets progression og hvordan disse samfundsændringer er nødvendige begivenheder for infektionssygdommenes udvikling. Og så handler den også lidt om uduelige politikere. De har åbenbart altid eksisteret.