Apropos det med den kritiske sans: Jeg har købt mig sådan en bålgryde til vandretur, og huskede noget fra barndommens spejderlejre om at rengøringen var nemmere hvis man klargjorde med brun sæbe inden madlavning. Det skal på ydersiden før brug, særligt under bunden, men huskede det ikke med sikkerhed.

Så jeg googlede hhv “spejdergryde brun sæbe” og “bålgryde brun sæbe”. Begge dele havde en ensartet AI-sammenfatning, bortset fra at jeg blev rådet til at smøre førstnævnte ind i brun sæbe på indersiden før jeg gik i gang med at lave mad.

Pengene forsvinder jo heller ikke. Jeg vil da antage at langt de fleste penge, der ikke længere bruges på at overspise, enten bruges på bedre mad (det ville jeg da i hvert fald prioritere, hvis jeg ikke kunne spise de mængder jeg er vant til) eller andet forbrug.

“Thank you for your attention to this matter.”

Ja, altså, det løser sikkert ikke alt, men venner og bekendte var det jeg prøvede at favne da jeg skrev “og vedkommendes familie og første-leds forbindelser”. Men jeg er da enig i at det ikke løser alt.

Det lyder til at være en meget tidlig udgave der er lanceret, men man har da lov at håbe.

Hvis man får mulighed for at være anonym (eller bare bruge et andet navn end sit fulde navn), men stadig skal være knyttet op på MitID, kan man vel nedbringe problemet fra andre sider med falske brugere, alts og bots en hel del.

Derudover tænker jeg at en mulighed for (midlertidigt eller permanent) at begrænse hvorhenne, hvor meget og hvor ofte en båtnakke kan skrive ved chikanerende eller ulovlig adfærd næsten er nødt til at dukke op på et tidspunkt.

Og apropos brugere med navne-beskyttelse: det løser helt sikkert ikke alt, men hypotetisk må man vel kunne implementere en mulighed for at skjule sin tilstedeværelse fuldstændigt fra en specifik person, fx i tilfælde af polititilhold eller andet, og også vedkommendes familie og første-leds forbindelser på platformen? Og altså være anonym over for alle, og helt skjult over for specifikke brugere.

…jeg er til gengæld ikke vild med at det ikke er offentligt styret. Jeg ville klart foretrække at det var noget federated på en offentligt kontrolleret instans eller lignende det blev lavet. Men jeg må også tilstå at det er et område jeg har begrænset viden om.

Fuld oppakning! 🍻 God tur!

Jeg er (desværre) ikke så flittig en læser som da jeg var ung, men jeg er netop gået i gang med Døgnkioskmennesket - “noget anderledes” er meget rammende, det er spøjst på en vildt fed måde!

Fuck hvor nedern først at blive frihedsberøvet og tvunget til at lege soldat, for så bagefter også være tvunget til at blive sendt afsted op til 30 år efter endt værnepligt, hvis der udbrød krig. Shit man trækker godt nok det korte strå når bliver værnepligtig.

Jeg synes det er en ærgerlig måde at beskrive det på - i hvert fald ikke én der giver indtryk af at det er dialogen, der er formålet, men højst meningstilkendegivelsen. Ikke desto mindre prøver jeg lige at give mit perspektiv på værnepligten også.

Vi “frihedsberøves” også 10 år før vi selv får lov at vælge vej gennem uddannelses- og arbejdsliv. Militærtjeneste bør af mange grunde først være efter man er blevet myndig, men ikke desto mindre vil jeg påstå at det er givende for et samfund - og borgerne i pågældende samfund - at have en “voksen”-grunduddannelse, herunder hvad det betyder at træde til i tilfælde af krise eller krig. Nu var jeg så også frivillig værnepligtig, men de fire måneders legen soldat gjorde mere for min føling med og forståelse for folk fra andre baggrunde end min egen end folkeskolen nogensinde gjorde.

Jeg synes faktisk ikke jeg er ikke specielt voldsparat, men dialog og diplomati fungerer kun hvis alle er enige om det. Det hjælper ikke over for verdens Putin’er. Jeg er arg modstander af krig, men jeg går alligevel og overvejer om jeg skal melde mig til Hjemmeværnet - ikke fordi jeg har lyst til at slås eller skulle i krig, men fordi jeg for længst har gjort op med mig selv at mine børns frihed og fremtid faktisk er noget jeg er villig til at kæmpe og om nødvendigt dø for. Det handler ikke om at være voldsparat eller krigsliderlig, det handler om ansvarsfølelse.

Derudover er det alt for nemt at reducere militærtjeneste til “lær at sige ‘javel’ og pløkke folk”, men det var altså også den træning jeg fik som værnepligtig der gjorde mig i stand til at træde til og holde gang i en medborgers hjerte indtil ambulancen nåede frem.