Man skulle ellers mene psykologerne ville være bedre til at håndtere nederlag, og problemet med at se ned på negative test Sry mindre i det felt…
Hej Feddit. Jeg er ny på siden, og havde egentlig håbet på lidt af et modspil.
Jeg har gået til mange psykologer med varierende grader af success. Det har kostet både mig og det offentlige, og private sundhedsforsikringer kassen.
Men så spurgte jeg mig selv: Har det egentlig været gavnligt? Og hvis ja - har det så været mere gavnligt end en samtale med en god ven over en øl?
Jeg besluttede mig for at stille spørgsmålet på Reddit r/askpsychology, for jeg vil oprigtigt gerne vide det. For 200 år siden havde alle en præst de gik til, for at få spirituelle råd. Har vi sådan sat lidt på spidsen byttet en kirkelig præst til en sekulariseret præst?
“Psykolog” har siden halvfemserne været en beskyttet titel. En titel der nu er beskyttet af et af landets højeste gennemsnit. Det siger noget om hvor eftertragtet det er, men siger det noget om kvaliteten?
Får landets arbejdsnarkomaner og perfektionister deres manglende livsglæde behandlet af 12-tals pigerne?
Det lader lidt til, at der heller ikke er noget belæg for at sige at en gren af psykologien er bedre end en anden. Det betyder ikke noget om psykologen følger Freud, Jung, Skinner, eller dyrker mere moderne psykologiske retninger. CBT, DBT, Eksistentiel psykologi, det hele lader til at virke lige godt (Dårligt) når man laver studier på det. Eller det er ihvertfald hvad jeg hørte fra en ret skeptisk forsker i Brinkmanns Briks.
Selvfølgelig er der nok noget at komme efter med al den psykologi. Men i de her dage hvor alle og deres mor går til psykolog, har vi så ikke sat det op på et vaklende piedestal?
Hej og velkommen til Feddit!
Du rammer noget, som mange går og tænker – men som sjældent bliver sagt højt: Er paykologen overhovedet det værd?..
Er psykologien blevet den nye præstestand i en verden, hvor meningen skal findes uden Gud og kirkeklokker? (Skarpt 😉)
Der er bestemt noget at hente i terapi – især når det handler om at få sprog for noget, man ikke selv kan fatte. Men som du så rigtigt stiller spørgsmålstegn ved: virker det bedre end en øl med en ærlig ven, en lang gåtur eller en nat med stjernerne og et åbent hjerte? Eller den mere moderne tilgang, at “snakke” med LLMer
Vi ved faktisk, at den terapeutiske relation – altså kemien og tilliden mellem klient og terapeut – er vigtigere for effekten end hvilken metode de bruger. Det siger noget. Og det betyder også, at en dygtig ven med empati og livserfaring nogle gange kan gøre mere end en professionsbachelor med CBT-manual og dårlig tid.
Psykologien som fag er præget af metodekamp, akademisk snobberi og (måske især i Danmark) en til tider forstenet tro på systemets sandhed. Når positiv psykologi og “du skal bare være taknemmelig”-bølgen vælter ind over folk, der i forvejen er ved at drukne, så begynder det at lugte lidt af glimmer på lort.
Vi skal turde stille spørgsmål ved hele psy-branchen. Ikke fordi vi skal afskrive den – men fordi vi skal gøre plads til noget mere menneskeligt: omsorg, ærlighed, og fællesskab uden journal og timepris.
Psykoedukation og samtaler kan være guld. Men de skal ikke pakkes ind i prestige, pseudovidenskab og elitære adgangskrav. Måske skal vi have færre “professionelle behandlere” – og flere nysgerrige, nærværende mennesker.
Tak for at ruske op i det. Glæder mig til at se, hvad samtalen bringer.
Vi ved faktisk, at den terapeutiske relation – altså kemien og tilliden mellem klient og terapeut – er vigtigere for effekten end hvilken metode de bruger. Det siger noget. Og det betyder også, at en dygtig ven med empati og livserfaring nogle gange kan gøre mere end en professionsbachelor med CBT-manual og dårlig tid.
Samtidig ved vi jo at folk har færre venner end de har haft førhen. Man snakker om en decideret ensomhedsepidemi. Jeg tænker at der er mange mennesker der simpelthen mangler de her venlige relationer og så bliver der symptombehandlet med psykologer. Men en løsning på ensomhed er heller ikke nemt.
Får landets arbejdsnarkomaner og perfektionister deres manglende livsglæde behandlet af 12-tals pigerne?
Jeg tror det er en rigtig god pointe og generelt er psykologi bare et ekstremt komplekst emne.
Det virker som om der er brug for meget mere forskning for at afklare hvad der faktisk virker og hvad der ikke gør. Det er ikke et emne jeg kender særlig meget til som datalog dog.
Efter at have læst både opslaget og artiklen, så er jeg lidt i tvivl om hvilken pointe du gerne vil have frem. Artiklen beskriver ikke nødvendigvis at psykologi er voodoo, men mere at forskning af det, er præget af for mange falske positive resultater, fordi alle gerne vil have at deres hypotese er den rigtige, og ikke mange tør publicere deres forskning, når den viser at deres hypotese faktisk gør mere skade end gavn. Altså man lukker ikke nok døre, metaforisk sagt, i forhold til hvad der ikke virker. Men hvis du får det bedre, hvorfor så ikke gøre brug af det? Det er jo ikke lige så slem som medicin, hvor der kan være direkte skader af dårlig kvalitet, når man ser på det overordnet
